søndag den 3. december 2017

1. søndag i advent - Julefadet

Sulefadet er juleklar - og blev med ét til et julefad.


Ja min ihærdige søgen ga´ jo pote og jeg fandt det helt perfekte sulefad hos Frøken Anker. I efteråret har det været fyldt med lys, dadelgrene og små græskar, men nu er græskarene flyttet ud i haven, og julerierne er lagt i istedet.


Dadelgrenene er der stadig og det hører ligesom til i julen - og det gør den duftende kanel og anis også. Glaskuglerne og den gamle chokoladeform får juletankerne i gang, og den gamle egetræskvist som jeg for år tilbage fik i julegave af min søde mand, fuldender for mig faddet.


Lysene er egentlig halvdelen af vores adventsfad. Men ideerne omkring fadet og de 4 lys er bare ikke kommet til mig i år, så istedet for at riste min hjerne over det, har jeg brugt lysene på denne måde.  Det bliver så første år hvor vi ikke har noget adventsfad...... en tradition jeg altid har holdt i hævd. Men i år er meget anderledes - jeg er anderledes, og jeg ved at det nok skal blive en dejlig og smuk jul uanset hvad.


Har du mon husket at deltage i den lille jule-give-away som vi har i denne uge?
Du deltager LIGE HER


Glædelig og smuk 1. søndag i advent

2 kommentarer:

  1. Kære Susan
    Sulefadet er virkelig smukt dekoreret og meget julet. Skidt pyt med at du ikke har et adventsfad i år, traditioner er vel også til for at blive brudt, ligesom regler. Man skal gøre det, som føles rigtig og ikke føle sig presset til at opretholde noget som ikke føles rigtig. Måske du får lyst næste år igen, man ved det ikke.
    Knus og kram Heike

    SvarSlet
  2. Det er et smukt julefad, Susan! Og I skal nok klare jer uden adventsfad :-) Engang imellem bliver tingene anderledes, og det er ikke altid så dårligt :-)
    Jeg håber I har haft en dejlig 1. søndag i advent!
    Knus fra Nana

    SvarSlet