søndag den 19. november 2017

En dejlig dag i skoven - med store smil og skovtrolde

Så blev det dagen for vores årlige skovtur efter mos og grene til juleforberedelserne. Vejret smilede til os, og efter en lunfuld og våd lørdag, så var det i dag dejligt at den blå himmel ville gøre os selskab. 


Ud over at turen altid er starten på vores juleforberedelser, så er det også sådan en tur der altid får mig til at smile. Ja jeg smiler vist meget når vi går derude i skoven, for det er da også bare fantastisk ligetil. Eneste bekymringer og udfordringer er at undgå de store mudderhuller på stierne, og hvis hundene alligevel skulle tage turen igennem dem - så går det nok også alligevel.


Vi samler mos til både dekorationer og havens krukker, og et par poser plejer at være rigeligt. Den ene pose er med de fine mospuder og den anden er til den mere almindelige slags. Jeg er ikke så produktiv med dekorationerne indendøre, men den bare jord i vores havekrukker bliver dækket og særligt krukkerne som står ved dørene gør jeg mig ekstra umage med.


Jeg leder selvfølgelig efter den fineste mos der er i skoven, og imens jeg slentrede rund for at finde den, var min søde mand og hundepigerne på deres egne eventyr. Hundene elsker at være med i skoven, og der er masser af spændende ting at undersøge, og masser af musehuller at finde.


Det lykkedes dog ganske fint at få dem til at poserer for kameraet også, og der kom de skønneste billeder af mine små skovtrolde ud af det. Vilde i frisuren og rappe på fusserne - sådan kender vi dem :-)


Jeg var ikke længere væk end de godt kunne følge med i hvad jeg lavede - for lur mig om ikke de havde protesteret kraftigt hvis de pludselig ikke kunne finde deres "mor". Deres lange historie som hyrdehunde fornægter sig ikke, og de bliver ganske bekymrede hvis flokken ikke er samlet.


Deres lange pels er ikke særligt velegnet i en skov med nåletræer - og de samler grene og kviste til sig, som skulle de lave op til flere juledekorationer. Det er et hyr at få dem "afmonteret" og deres store poter som gør sig så godt i sne, suger mudder og blæver i voldsomme mængder. Men deres glade hoppen og dansen når de mærker den bløde skovbund under fusserne er det hele værd - og så tager jeg gerne det ekstra arbejde med pelsen.


Med er par mosfyldte poser i bilen, fortsatte turen igennem løvskoven, imod et område med fine lærketræer og garanti for favnen fuld af de fineste grene til vaser og dekorationer. I dag var ingen undtagelse og snart havde vi hænderne så fulde af koglefyldte grene, at kameraet slet ikke nåede at forevige den del af turen.


Men skovbunden under lærketræerne er så smuk i sine gyldne farver - og så "soft" at gå på at man næsten føler man har små fjedre under støvlerne. Eller måske... måske det bare var følelsen af en rigtig go´dag der gav mig følelsen af at svæve? Det er da bestemt også en mulighed :-)

Hjemme igen, efter rengøring af hundene altså, stod den på pandekagebagning og hygge. Imorgen venter endnu en dag i min weekend - og det føles fantastisk.

* Håber I også har nydt dagen *

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig hyggelig tur, du tog os med til. Ærgerligt at jeg ikke kunne smage pandekagerne. Elsker pandekager :-) og får det aldrig :-(
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikken en dejlig søndagstur I havde.
    Hundepigerne er SÅ smukke, og så skidt med ekstra pelspleje når man kommer hjem.
    Her i huset har vi også pelshund (Coton de Tulear) som oven i det at have lang pels, også er krid hvid. Men skidt med det: En hund skal have lov til at være hund. Og det betyder at den selvfølgelig skal med i skoven på stranden og ud på markerne :)

    I morgen skal jeg afsted i skoven og samle mos. Inden vi ser os om er det jo december :)

    Glæder mig til at se på bloggen hvad du får kreeret med dine mosfund :)

    SvarSlet