søndag den 27. august 2017

Sensommer

Vi kommer ikke uden om det... højsommer er blevet til sensommer, og det nærmest så hurtigt at jeg ikke har opdaget det. 


Haven er stadig fantastisk smuk og frodig, men de rødlige og gyldne toner blandet sig nu med de grønne, ligesom lyset også har ændret sig.


Det lave og lidt gyldne lys får både blade og spindelvæv til at ligne noget fra et eventyr, og imens vi plukker løs af blomsterne derude så glæder vi over årstidernes skiften. For selv om vi har savnet sommeret virkelig meget i år - så er der stadig håb for et smukt og dejligt efterår. Lune dage og efterårs-blå himmel... det har også en stor stjerne hos mig.

Vores "nye" have har allerede givet os en haveglæde helt ud over det vi havde håbet på - og en glæde som vi har lidt svært ved at forstå. Et stort og tungt arbejdet i foråret har givet os det mest fantastiske resultat.. og gejsten til at kaste os over flere af den slags "uoverskuelige" projekter.


Derfor er det også bare SÅ dejligt at vores arbejde med at sætte vores udhus i stand giver os nøjagtigt samme følelse..... Ja det er et udhus for pokker da - men alligevel er det en ting som i mange år har været en "sort plet" på både vores samvittighed og dejlige have. Nu er det så tæt på at været færdigt at jeg faktisk overvejer at vise billeder af det.... og se det er stort for der er aldrig nogen der har set billeder fra det "mørke hul" ;-)


Det fine lille havehus fra Den Engelske Gartner er "faldet godt til" og det gør sig virkelig godt til opbevaring af de ting vi bruger allermest. Den gode kost til stierne, min ynglingsrive, håndredskaberne og så den uundværlige (men grimme) knæpude.
Hurra for havehus og at vi endelig fik lavet stien som det skulle stå ved.

Håber I har haft en dejlig weekend. Jeg ved mange har været på havebesøg i smukke haver - både nær og fjern. Jeg har nydt jeres billeder på både blogs, Instagram og Facebook - og selv taget mig en tørn med at få det sidste på plads i vores udhus.

😃

7 kommentarer:

  1. Ja, luften er blevet anderledes, man kan faktisk godt mærke det. Og i dag da vi drak kaffe og spiste brød med syltetøj var der en overgang 5 irriterende hvepse, vi har ellers dårlig nok set en eneste af de slemme rovdyr før i dag. Skøn-dejligt lille havehus, jeg elsker også mit (selv om det lugter ret stærkt indeni) jeg har en pose labre larver (uåbnet) i en anden plastikpose i en blikæske - i overskabet, men jeg er ikke sikker på om de har taget smag af skabslugten. Larverne er gevindst til hvis nogen skulle komme forbi og tælle og angive det præcise antal af mine små tegnede dyr-på-sten hi hi

    SvarSlet
  2. Jeg tror, at sensommeren er kommet uden at man har bemærket det for mange af os, sikker fordi der ikke rigtigt har været sommer. Nu satser vi på en god sensommer og jeg synes faktisk også at september er en af de bedste havemåneder.
    Det er blevet så fint langs det nye stakit og sikke et fint haveskur, dejligt at tingene lykkes, når man springer ud i det.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  3. Jeg ELSKER sensommeren! Det helt specielle lys, som du også beskriver, og så er luften mere frisk og alligevel stadig lun. Blomsterne viser sig fra deres aller smukkeste side og de er der i overflod. Lige til at plukke en masse buketter af :)
    Glæder mig til at se billeder af jeres 'sorte plet' :-)

    SvarSlet
  4. Billederne er smukke.
    Jeg elskede at kende bloggen.
    janicce / Brasilien.

    SvarSlet
  5. Glæder mig til at se billeder af jeres 'sorte plet' :-)


    หนังตลก

    SvarSlet
  6. Ever wanted to get free Google+ Circles?
    Did you know you can get them AUTOMATICALLY AND ABSOLUTELY FREE by registering on Like 4 Like?

    SvarSlet
  7. Lige til at plukke en masse buketter af :)
    Glæder mig til at se billeder af jeres 'sorte plet' :-)


    หนังตลก

    SvarSlet