mandag den 24. april 2017

Hvor glad kan man være for sin have??

Ja hvor glad kan man egentligt være for sin have? Det er vi igang med at finde ud af - men det tager nok lidt tid at komme til et svar, for barren bliver forhøjet gang på gang. 


Det er simpelthen så dejligt at være derude. Og trods vind og vinterlige temperaturer, og et stort knoklearbejde med at lægge fliser så havde vi en helt fantastisk weekend derude.


Flisestien var en af de sidste store ting som skulle på plads bag det nye hegn. For inden den var på plads har vi blot kunne tænke på bedene og alt det gode der skal plantes deri..... vi har ikke kunne gøre noget aktivt, og det var på én eller anden måde også svært at vurdere hvordan haven ville blive inddelt af belægningen.


Så weekenden stod i "stiernes tegn" og med fælles hjælp og særligt min søde mands store indsats så gik det. Ja - han er ikke udlært brolægger.... det har jeg hørt mange gange i løbet af dagene, men det betyder ikke en snus for mig.


Det har givet nogle kvaler under vejs - men i mine øjne har det altså alligevel givet en virkelig fin sti rundt i haven. Der er ikke meget andet der er perfekt og lige i vores hjem, så at stien har et par små "steder" kan jeg sagtens leve med. Jeg er super glad - og mon ikke min mand også er ;-)


Så nu..... nu kan vi gå en runde i vores "nye" have. Vi kan rigtig nyde alle de ekstra kvadratmeter vi har fået og vi kan nyde at vi nu endelig kan tænke på bede. Hvad skal plantes op af hegnet ind mod naboen - og hvordan skal det placeres. 


Den ekstra potesten med poteaftrykket af vores gamle hund Sherpa kom frem fra gemmerne og ligger nu også under åben himmel. Keramiker Helle Nørby laver altid en ekstra sten - i tilfælde af at den ene skulle mislykkedes, og det netop den ekstra sten som nu også har fået en plads i haven.
Og det er bare én af de små ting som skal være med til at gøre haven helt perfekt..... gøre den til vores, og til noget som er ganske særligt for os.


Fornemmelsen af rum, ro og privatliv overrasker mig stadig, og mine hjerteslag falder måske faktisk lidt i tempo når jeg er derude. Nu er haveliv igen en stor energigiver og hvordan kan det så egentligt være bedre. 
Nu mangler vi bare de dér lidt lunere temperaturer. Vi kunne da godt snart tænke os at kunne smide hue og halstørklæde, og at se det hele sådan for alvor at stå i fuldt flor.


Lukla - havehjælper #1, hyggede sig også :-)


Husk at du kan deltage i min Forårs Give Away. 
Klik på billedet og du kommer direkte til indlægget hvor du kan deltage.
***

11 kommentarer:

  1. Tillykke med stien. Sikke en fin idé at lægge den helt ude langs med stien, så I får set haven fra en anden side.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja .. det er netop det... man ser haven på en helt anden måde, og en lille have som vores virker på den måde større syntes jeg.
      Og kigget fra det nederste hjørne er virkelig fint syntes jeg
      Skøn aften
      Susan

      Slet
  2. Jeg synes det ser ud til at han er et naturtalent inden for brolægning... det er ihvertfald en fin sti... Er der "højbede" mellem stien og plankeværket, det ser det ud til på IG

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      IG er bare lidt foran ;-) Der er højbede på vej her på bloggen i næste indlæg...
      For der sker SÅ meget at jeg slet ikke kan nå det hele i ét indlæg. De er ikke ved stien.. men aller øverst i haven.
      Naturtalent... det vil jeg sige videre til ham :-) Jeg syntes også det ser flot ud.
      KNUS

      Slet
  3. Man bliver så glad, helt ned i storetåen når man får lavet noget nyt i haven og jeg syntes altså at Jesper ser helt prof ud til det der brolægning.
    Det er så godt med en sti hele vejen rundt i have så den kan nydes fra alle vinkler.
    Og hvor er det godt at i havde en sten mere med Sherpas pote aftryk, på den måde er hun jo også med i haven.

    Knus herfra hvor vi også lavet nyt i haven :o)

    SvarSlet
  4. Tillykke med den flotte sti, jeg er også imponeret. Det ser super godt ud og jeg kan sagtens allerede nu forestille mig en frodighed langs hegnet både med dufte og masser af flotte blomster at kigge på. Giver hundene den gas på fliserne?. Sød ide med poteflisen, den passer perfekt der. Mange hilsner Mette.

    SvarSlet
  5. Hvor er det fint med stierne, ja en helt ny er det jo blevet, med det smukke hegn og nye bede. Kan godt forstå du er glad.

    Jeg ønsker mig også lunere temperaturer så skibukserne kan pakkes væk, for uha hvor er det koldt.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  6. Det ser bare så fint ud. Forstår godt du er glad og tilfreds💚😊

    SvarSlet
  7. Kære Susan.
    Vi forstår godt at I er glade for Jeres "nye" have. Hegnet er utroligt flot. Godt at I ikke malede det. Det er alletiders idé at lave en sti inde i bedene. Haven ser meget større ud nu.
    Mon I holder Åben Have så vi kan komme og se den? Men det bliver måske først til næste år, når det hele er vokset lidt sammen?
    Kærlig hilsen John og Eliane

    SvarSlet
  8. Flot arbejde, Jesper :)
    Jeg er enig med alle de andre i hvor fint det er med sådan en sti i en helt anden vinkel, det bliver dejligt at skulle plante.
    Pote-stenen er så fin :)
    Knus

    SvarSlet
  9. Hvor er det blevet flot! Brolægger eller ej - det er et rigtig flot stykke arbejde :)
    Ih mit hjerte smelter når jeg ser potestenen. Jeg har jo for nyligt fået mit orangeri, og som belægning har jeg fået lagt de smukkeste mursten. Havde derfor en idé om at den ene sten skulle være en personlig sten, men vidste ikke helt hvad det skulle være.
    Men NU ved jeg det: Et poteaftryk af begge mine firbenede venner!
    Tak for inspiration <3

    SvarSlet