fredag den 1. maj 2015

Et hit af en foderautomat

Vores have myldre med småfugle.... intet mindre. De er overalt og hvis du giver blikket ro til at opdage dem, så ser man dem meget nemt. På jorden, i buskene og træerne, i fuglebadene og selvfølgelig de steder hvor vi fodre dem. 


Foderautomat fra Wildlife Garden er et stort hit for både os og fuglene. Den klæder haven, og fuglene er vilde med den. De besøger den flittigt, og selv om de sidder forholdsvis tæt, så er der sjældent ballade om godterne.
Jo - den er vi rigtig glade for at få lov at teste, fuglene og jeg :-)


Særligt er det jo skønt at det kun er småfuglene der holder sig til dér. De store alliker har enten ikke fundet den, ellers så er det bare ikke lige deres "model". Nej - roen sænker sig over denne fine restaurant, og de går godt til den serverede menu.


Vi har valgt at fylde den med jordnødder, da vi ved at det er et hit. Fedtindholdet er rigtig godt til småfuglene, og det er åbenbart ret eftertragtet. Selvfølgelig er det særligt vigtigt i vinteren, men nu hvor der er fugleunger på vej, er det jo også brug for masser af mad og noget til sidebenene. Vi er jo også så glade for fuglene at vi gerne vil se dem hele året - og hvis du fodre hele året, så er det netop hvad du kommer til.


Inden i beholderen er der en indsats, som holder på nødderne. Hvis man ikke vil bruge den til nødder, men måske hellere fedtkugler, æbler eller noget helt andet, så kan man blot tage indsatsen op.
For kameraets skyld fyldte jeg den lige med noget af Lukla´s uld. Det er den nemlig også rigtig god til. Fuglene plukker af ulden til deres reder, og jeg ved fra mine andre "uld-automater" at den slags er ret eftertragtet. Jo jo - her hos os er rederne vist foret med den blødeste tibetaner-uld.


Jeg vendte dog tilbage til udgangspunktet - jordnødder. En fyldt automat giver nemlig mad til et god tid, og den lille mængde uld jeg har for tiden (med kun en hund) så var den vist bedre placeret i den lille "fedtkugle-spiral" som dét normalt ligger i.


Foderautomaten hedder en "Kombimatara", er rigtigt flot og falder godt ind i havens miljø uden at være alt for "selvlysende". Den hvide model er jeg særligt vild med, da jeg syntes den er særlig fin her i vores lidt romantiske have, men er du ikke til det romantiske halløj som jeg er - så kan du også få den i grøn, rød og sort. Der følger en wire med til at hænge den op i, og mon ikke jeg også skal ha´ den i brug i stedet for min primitive "havesnor" ;-)


I kan jo nok tydeligt se at ikke alle billederne er taget i dag. Billederne hvor fuglene sidder så fint i deres restaurant er fra marts måned, og magnolietræet i baggrunden er helt nøgen. Sådan er det jo ikke mere - der er farve på og masser af glæde og en flot aura omkring det. Jeg håber at kunne lokke min søde mand til at tage nogle nye billeder til mig - med både fugle og blomster. Det kunne være rigtig flot tænker jeg.


Vi har stadig gode fornemmelser omkring Lukla og de små "stiklinger" i hendes mave. Mageligheden er større end normalt, og appetitten er en udfordring. Jo - vi håber helt bestemt på små pinse-børn.

♥ Rigtig god bededags weekend til jer alle ♥

6 kommentarer:

  1. Det er da også noget af en restaurant de har fået der :-)
    Følger spændt med på Lukla´s mave :)
    God Bededagsferie
    ♥ Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Susan.Kan da godt forstå at fuglene vifter rundt hos jer med den flotte foderautomat.
    Og med både dejlige nødder og blødt uld...................ja så kan de da ikke ønske sig mere.
    Også en rigtig dejlig bededagsferie til jer knus Jette

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare sød!

    - Anne

    SvarSlet
  4. Hej Susan!
    Lækre billeder af fuglene, og Wildlifes hyggelige produkter ligger stadig lagret i min hukommelse:-)
    Spændende med Luka, og hendes kommende hvalpe:-)
    Tak og fortsat rigtig god bededags weekend til dig.
    Maj hilsner med solskind fra Anette

    SvarSlet
  5. Fuglehusene er mindre end fantastiske. Som du jo ved er jeg også til det romantiske, og jeg syntes normalt at det kan være svært, at finde noget som passer ind i haven.
    Ideen med hunde ulden må jeg helt klart tage til mig - vi har nemlig rigtig meget i overskud lige nu :-)
    Knus Heike

    SvarSlet
  6. Kære Susan.
    Vi har også nogle foderautomater fra Wildlife Garden, som både vi og havens småfugle er utroligt glade for. Vi faldt for akkurat samme model, da den passer så fint til dueslaget.
    Fugle i haven er skønt. Hvis jeg var fugl ville jeg straks flytte ind hos jer. Der bliver sørget for både mad og redemateriale.
    Molly er ikke leveringsdygtig i uldpels. Men katten......hun drysser så der er pels nok til en hel dinosaur rede for tiden:)
    Nu er der ikke længe til pinsen. Vi krydser fingrer for Lukla.
    Knus fra Flade

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.