tirsdag den 24. september 2013

Ny spisestue

Jeg har fået lov... lov til at male vores spisebord.


Det har jeg haft stor lyst til at gøre længe - men først da min søde mand bladrede i den flotte bog "Sanselige Rom" (læs om bogen her) kunne han også se at det ville være flot. Og så - ja så syntes han at det kun kunne gå for langsomt :-)


Frisk og "nyudlært" i Annie Sloan Chalk Paint - så var det jo oplagt at det var det jeg skulle bruge på bordet. Måske du så mit indlæg om vores kursus i "Hønsehuset" hvor min veninde og jeg var afsted for at lære om den specielle maling? (du kan også se det lige her) Men det var spændende og rigtig inspirerende.


Nu har jeg så selv været igang..... Det var et stort arbejde, men ihhhh hvor er det bare blevet godt.
Bordet fik først 2 gange spærregrunder da det jo er lavet af en mørk træsort - og også har fået en del olie i de sidste år. Dernæst har det fået 4 gange Chalk Paint. Ja - det lyder af meget, men det er super nemt at bruge, lugter ikke, og meget drøjt i brug. Jeg har brugt en halv bøtte maling til bordet - og dét kan man vist ikke sige noget til.


Til sidst har jeg pudset bordet med voks. Voksen gør overfladen glat og blank - mulig at tørre af, og mere holdbar. Det kostede noget knofedt - men det er en stor tilfredsstillelse at se hvor flot det blev. Om malingen er holdbar nok, må tiden vise... men uanset hvad så er det virkelig flot.

Jeg elsker hvordan træet i plankerne stadig kan ses, og hvordan de har "liv". Fareven er ikke bare "hvid" - den er "levende hvid".


Så nu har vi fået en ny spisestue. Lys og "større" - og indbydende.
Og det er en stor tilfredsstillelse ... at alle brugte timer, energi og knofedt, har givet et resultat som jeg er så glad for. Ikke dårligt - ikke dårligt :-)

*Skal du også i gang med maleprojekter?*

11 kommentarer:

  1. Det er så fint, Susan! Sjovt at man kan få en helt ny stue ved at male et bord :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana.
      Ja ikke.... vi har jo efterhånden malet en del møbler, men alligevel bliver man overrasket over hvilke effekt det her.
      Tusind tak for roserne.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. Wauw - hvor ser det godt ud :-) Dejlig når manden "giver" lov, alt skal jo ikke være hvidt i deres øjne :-) Min mand har lige malet vores have bænke hvide :) Det har taget mig 10 år`s overtalelse, men han valgte selv til sidst og er glad for resultatet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Nej - det er ikke altid let at få lov at male. Men jeg plejer at tænke at jeg hellere vil have en mand der har en mening om dén slags end én som er helt ligeglad.
      Men derfor er jeg jo også bare super glad for at han nu syntes det er helt perfekt i hvidt... :-) Det brune bord tog rigtig meget lys i stuen, men omvendt var det også et maskulint islæt. Stolene er dog stadig brune - ligesom vi har ikonerne på væggen som også er mørke. Så lidt mørkt er der stadig.
      Herligt med havemøblerne - og at din mand selv syntes den nye farve er go´:-) Det er nu sjovest sådan.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  3. Det blev rigtig flot..:-)
    Har også kalkmaling fra Annie Sloan og hendes bog, men er ikke kommet i gang endnu.

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor spændende... Du må da igang Lisbeth. Jeg glæder mig rigtig meget til at resultatet - og til at høre om du også var begejstret for det.
      Mange sensommerhilsner fra Susan

      Slet
  4. Hej Susan.Hvor er det bare blevet flot dit spisebord.Det har måske nok taget nogle timer at gøre istand.......men resultatet er bare superflot..
    Elsker selv at male......her er det mig der både maler hus møbler og vægge.Kan godt lide at man kan se resultatet med det samme..Skal igang med mit køkken,når jeg er færdig i haven......har lige et stort rhodobed der skal anlægges.
    Rigtig god dag til dig Knus Jette........ der er på vej til en bytur med to veninder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bytur....lyder herligt Jette. Håber det har været en god dag.
      Og bedet... dér må jeg også følge med. Vi håber på godt vejr i weekenden - for så skal der vist fjernes græs her tror jeg.
      Tak for roserne til bordet.... Det er netop blevet indviet her til aften.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  5. Hej Susan, hvor ser det bare godt ud, sikken en flot stil, det bord skal da bare være sådan... Må atter en gang sige: For filan hvor bor du hyggeligt... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. *STORT SMIL*
      Tusind tak Heidi :-) Sikke en skøn hilsen - og tusind tak for dine roser.
      Mange knus Susan

      Slet
  6. Hvor er det blevet flot.
    Du har en hyggelig spisestue.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.