torsdag den 18. april 2013

Tillykke til mine små "Stiklinger"

D. 3 april kunne mine små stiklinger fejre deres 1 års fødselsdag, og fredagen inden - langfredag, havde Marianne - min gode veninde og hvalpekøber, arrangeret en skøn sammenkomst for hele flokken. 


Vi har jo fulgt alle hvalpene så godt som vi overhovedet har kunnet i det sidste år, men det var alligevel dejligt at se dem alle samlet på én gang. Der var liv og glade dage kan I tro. 


Sådan en dag starter altid bedst med en god gåtur. Alle hundene får lige gasset det værste af, og når de starter med at være en "fælles flok", så har de det også sjovere når den bagefter står på leg og ballade hjemme i haven.


Dharma er jo meget iøjnefaldende med sin lyse farve og flotte farve, men selv om de andre tre er sorte, så er der alligevel stor forskel. Nogen har et brunt skær over sig, men det kan ændre sig mange gange i løbet er deres liv. 

 
Alle hundene er fulde af sjov og ballade. Og de er lynende intelligente - og meget hitte-på-somme. Lige som deres mor iøvrigt. De bringer dagligt glæde i hverdagen hos deres familier - og det er jo det skønneste vi kan høre. 


Diki var til træffet netop blevet godkendt som besøgshund på plejehjem, så nu venter vi spændt hvor han skal "arbejde". Vi er da bestemt stolte over den titel... for ud over at være en dejlig ven i det daglige for sin "mor", så er det jo noget særligt at kunne sprede smil og glæde blandt vores ældre .


Der var selvfølgelig både pakker og kage til sådan et arrangement. Og begge dele var et stort hit.


Her er det Diki´s "mor" Hanne, som deler pakker ud.....  Ja Lukla var vist ligeglad med at det var til ungerne - hun ville egentligt gerne ha dem allesammen selv. Hanne har iøvrigt den meget flotte og populære blog "Sy en lap" - hvis nogen herinde også skulle være til smukt håndarbejde :-)


Og jeg nød selvfølgelig at få lov at kramme dem alle igen.... Selv om det ikke er mine mere, så føles det stadig lidt sådan ♥ Og de kunne kende os.... hvor dejligt er dét lige. Vores "stiklinger" ♥


Efter hygge i stuen, var der gang i gaden igen..... masser af gang i den. De spurtede frem og tilbage, og havde det utroligt sjovt. Der blev brændt mange kalorier af - og meget krudt.


Lukla var i paradis... dér sammen med hvalpene. 


Det var nogle trætte og mættede hunde som familierne fik med hjem igen. Vi var også trætte og mættede - på den gode måde. Det var dejligt at se dem og familierne igen - og vi nød at høre hvor glade de alle er for deres hunde. Det er det vigtigste for os. 

*Lidt sen update.... hvilket også ses på billederne der har ret 
vinterlige... men jeg syntes lige I skulle  se dem - mine stiklinger*

11 kommentarer:

  1. Sikke en dag, med fest og ballade, det er bare vidunderligt. Jeg tænker at det må være godt, men også underlig vemodigt at gense dine stiklinger?
    Det er skønne billeder og jeg kan slet ikke stå for det med fart over feltet (nr. 9) hvor er det godt skudt:-)
    Jeg har prøvet hvalpetræf med vores nu 11 år gamle Luffe, som er en blanding, hvor vi mødte begge forældrene og 6 søskende, det var virkelig skægt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.... Nææe ikke vemodigt, for det er virkelig nogle søde familier som hvalpene bor hos. Ja vist kunne jeg dengang godt have tænkt mig at beholde én af dem... men det er helt fint.
      Men sådan et træf er virkelig skægt
      Knus Susan

      Slet
  2. Det må ha' været en pragtfuld dag :o) Også sjovt for mig bag skærmen at gense dine søde stiklinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Lyder godt Fru Friis..... Så har det jo være sjovt for alle :-)
      Knus Susan

      Slet
  3. Hvor er det herlige billeder:-) man kan nærmest mærke energien helt ud i skærmen. Det er da en god idé at samle dem alle og holde fælles fødselsdag.
    Kh Linda.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ud over det er super hyggeligt at se dem igen, er det også godt for hvalpekøberne at mødes. De har en masse god snak og erfarings udveksling.... Og så er det spændende for os som opdrættere at se hundene igen, så vi kan se hvordan de udvikler sig
      Mange hundehilsner fra Susan

      Slet
  4. Har ventet i spænding på disse helt vidunderlige billeder, de er altså skønne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Susanne..... Ja det er var en skøøøøøn dag.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  5. Hvor er de søde, de billeder kan man da kun komme til smile af :)
    God weekend, Anne Mette

    SvarSlet
  6. sikke en kanon-fødselsdag..... mon ikke du ville ønske at de alle stadigvæk var dine :)

    SvarSlet
  7. Hvor er de altså bare skønne...:-)
    De er nogen fine "stiklinger", dem kan I være stolte af.

    knus fra Lisbeth

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.